Nordisk Mesterskab 2016

Lørdag d. 15. oktober blev der afholdt NM i trampolin i Vejen hvor der var springere fra Finland, Sverige og Danmark repræsenteret. Strib Udspring & Trampolin havde 5 springere med til mesterskabet, 4 i U14 B rækken og 1 i Junior A rækken.

I U14 B rækken stillede Emma Stage Hansen, Mie Jürs, Thea Kruse Larsen og Gustav Brinch Kjer op og i Junior A rækken stillede Emil Jakobsen op.

Thea Kruse Larsen og Mie Jürs kvalificerede sig begge til finalen som hhv. nr. 5 og 6. I finalen røg de desværre begge to 1 placering ned og Thea Kruse Larsen endte dermed som nr. 6 og Mie Jürs som nr. 7. Emma Stage Hansen blev nr. 10 og kom dermed ikke med i finalen. I alt stillede der 24 springere op i rækken.

Gustav Brinch Kjer endte som nr. 9 i U14 B drengerække og var dermed kun 0,75 point fra at komme med i finalen. Der stillede i alt 27 springere op i rækken.

I Junior A rækken fik Emil Jakobsen lidt problemer i hans fri øvelse da han kom lidt langt ud på trampolinen. Han formåede dog at køre sin serie færdig og endte på en 19. plads ud af 27 springere.

Det er første gang at Strib Udspring & Trampolin har haft 5 springere som kunne opfylde kravene for at kunne stille op i A og B rækken. Resultaterne for springeren var meget tilfredsstillende og målsætningen for alle springerne blev opfyldt.

Se billeder fra NM 2016 under menu Gallerier.